Som sagt er Magic et spil hvor du påtager dig rollen som en Planeswalker, og i Magic universet er der 5 forskellige farver, som hver især repræsenterer en del af den samlede helhed. Hvilken farve du er, kommer an på din spillestil. Nedenstående tekst vil give et overblik over hvad de forskellige farver står for, og hvad man kan forvente at strategien bagved er.
Nedenstående billede er det vi på engelsk kalder for Color Pie eller Color Wheel - lad os bare kalde den for Farveladekagen på dansk - det er nu engang et dejligt ord; det er et udtryk der dækker de 5 farver i Magic.
Som du kan se, så er der 5 farver der udgør farveladekagen: Hvid, Blå, Sort, Rød og Grøn.
Hver fare er specifik på sin egen måde, og de har hver især noget de andre farver enten deler med dem eller helt mangler.
Hver farve har allierede og fjender. Hos hvid er dens allierede grøn og blå, og dens fjender er rød og sort. For blå er det hvid og sort der er allierede, og rød og grøn er dens fjender - o.s.v.
Hvid forkortes W (white).
Blå forkortes U (blue)
Sort forkortes B (black)
Rød forkortes R (red)
Grøn forkortes G (green)
Nu sidder du nok og tænker: det var da underligt at Wizards vælger at forkorte Blue som U. Den korte forklaring på det lyder nogenlunde sådan her:
Da Wizards of the Coast skulle komme op med forkortelserne skulle de vælge mellem blå og sort (Blue og Black). Da begge ord starter med B, og bogstav 2 er et L i begge ord, valgte man simpelthen at sige at blå havde U som forkortelse, da det var det logiske valg.
Hvad står de enkelte farver så for?
Hvid er farven for orden og retfærdighed, og får sin styrke fra de åbne vidder, også kaldet Plains. Hvid undgår helst krig, men kommer det til dét, så er hvid klar til at kæmpe kampen. Hvid er også associeret med engle og andre dyr i himlen - på jorden er hvid stærk i militær. Hvid er den "gode" blandt de 5 farver. Hvis du vil spille i retfærdighedens navn, så er hvid din farve.
Creatures der er associeret for denne farve er soldater, engle, ørne o.s.v.
Hvis jeg skulle vælge et kort med flavor tekst der skulle beskrive Hvid som farve, så ville jeg vælge kortet Barren Glory:
"The only perfect world is an empty world, with no one to sin or wage war"
Blå er farven for illusioner, for intellektualitet og manipulation. Blå får sin styrke fra de store oceaner, også kaldes Island. Tit ser man det ikke komme, men hvis man ikke passer på, så kan blå rykke benene væk under én. Blå arbejder også med at vende din viden mod dig og forhindre dig i at kaste dine besværgelser (spells). Hvis du vil kontrollere modspilleren, så er blå din farve.
Creatures der er associeret for denne farve er livjataner, kraken, havfruer/-mænd, troldmænd o.s.v.
Hvis jeg skulle vælge et kort med flavor tekst der skulle beskrive Blå som farve, så ville jeg vælge kortet Dismiss:
"There is nothing you can do I cannot simply deny"
Sort er farven for død og unaturlige hændelser. Sort får sin styrke fra sumpene, hvor alt rådner op, også kaldet Swamp. Sort arbejder med at få ting op af din graveyard (kirkegård). Sort vil gøre alt for at vinde - også hvis det betyder at de må skade sig selv. Sort var en frygtet farve i starten af Magic's historie. Hvis du vil rydde bordet for creatures, så er sort din farve.
Creatures der er associeret for denne farve er zombies, vampyrer, skeletter o.s.v.
Hvis jeg skulle vælge et kort med flavor tekst der skulle beskrive Sort som farve, så ville jeg vælge kortet Dark Confidant:
"Greatness, at any cost"
Rød er farven for passion og taler før den tænker, for hvem har tid til at snakke når du kan ødelægge? Rød får sin styrke fra vulkaner, bjerge og jordens kerne, også kaldet Mountain. Rød er den mest aggressive farve af alle 5. Hvis du taler før du tænker, og vil spille lynhurtigt, så er rød din farve.
Creatures der er associeret for denne farve er gobliner, minotaurer, drager o.s.v.
Hvis jeg skulle vælge et kort med flavor tekst der skulle beskrive Rød som farve, så ville jeg vælge kortet Sizzle:
"Of course you should fight fire with fire. You should fight everything with fire"
"Of course you should fight fire with fire. You should fight everything with fire"
Grøn er farven for vækst og natur. Grøn får sin styrke fra skove og andre bevoksninger, også kaldet Forest. Grøn handler om at bruge omgivelserne til deres fulde fem, og de er den hurtigste farve af alle 5 til at samle nok mana til at kaste en kæmpebjørn eller elefanter inden for kort tid. Rød er hurtig til at samle sin hær, men grøn fokuserer på at hidkalde kæmpedyr der kan trumfe små dyr. Grøn følger også idealet "Jagt eller bliv jagtet" og er den farve der er tættest på vilde dyr. Hvis du vil hidkalde kæmpe dyr og samle meget mana ind på kort tid, så er grøn din farve
Hvis jeg skulle vælge et kort med flavor tekst der skulle beskrive Grøn som farve, så ville jeg vælge kortet Naturalize:
"When your cities and trinkets crumble, only nature will remain."
Hvilket sæt/udvidelse er de fra?
Magic udkommer et par gange hvert år, så derfor har man brug for at kunne skelne mellem dem, og også fordi nogle formater kun kører med bestemte sæt, så det er derfor man skriver dem på. Nedenstående billeder er en indikator fra hvilket sæt det blev udgivet, og hvilken sjældenhed de er.
Det kommer fra Magic 2010 og er en Common.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Common 100%
Det kommer fra Magic 2010 og er en Uncommon.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Uncommon 10%
Det kommer fra Magic 2010 og er en Rare.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Rare 7/8, d.v.s. 87,50 %
Det kommer fra Magic 2010 og er en Mythic Rare.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Mythic Rare 1/8, d.v.s. 12,50%
Hvilket sæt/udvidelse er de fra?
Magic udkommer et par gange hvert år, så derfor har man brug for at kunne skelne mellem dem, og også fordi nogle formater kun kører med bestemte sæt, så det er derfor man skriver dem på. Nedenstående billeder er en indikator fra hvilket sæt det blev udgivet, og hvilken sjældenhed de er.
Det kommer fra Magic 2010 og er en Common.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Common 100%
Det kommer fra Magic 2010 og er en Uncommon.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Uncommon 10%
Det kommer fra Magic 2010 og er en Rare.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Rare 7/8, d.v.s. 87,50 %
Det kommer fra Magic 2010 og er en Mythic Rare.
I en 15-korts booster er chancen for at trække en Mythic Rare 1/8, d.v.s. 12,50%
No comments:
Post a Comment