Velkommen til en verden af Magic!
Magic: The Gathering er et kortspil hvor du påtager dig rollen som en Planeswalker der kan springe fra et univers til et andet. En Planeswalker er en speciel person der, under bestemte forhold, tænder gnisten i dem så de kan gå fra et univers til det andet. Nogle af de mest kendte er Liliana Vess og Jace Beleren. Liliana gik i chok over at hun slog sin bror ihjel, og det er ukendt hvad der fik Jace's gnist til at tænde.
Der er 2 måder at spille Magic på. Den ene måde, som er den klart mest almindelige, er Constructed Play, d.v.s. at du sammensætter selv et deck (en bunke kort) som du så bruger mod en modstander. Der skal være minimum 60 kort i dit deck, og der må ikke være mere end 4 kort med samme navn, bortset fra Basic Lands, og hvis kortet siger det.
Den anden måde at spille Magic er ved Limited Play, d.v.s. at du får fat på folk, I splitter boosters op mellem jer (det almindelige er at I bruger 4 boosters til hver) og så bygger I jeres deck ud fra de kort I åbner. Man må bruge så mange kopier at et kort man vil, bare man får det fra den pulje man har.
Om Magic
Magic startede som en idé i 1991. I 1993 blev det første sæt, kaldet Alpha, udgivet på en brætspilsfestival. Man troede, at de kort der var printet ville holde i et år, men det blev fuldstændig udsolgt - derfor blev de nødt til at genprinte kortene i en ny serie.
Siden da har Magic vokset, og har aldrig været større end de er nu. Det er på verdensskala, der bliver afholdt turneringer i spillet, og de bedste af de bedste spillere konkurrerer om titlen som "World Champion". I 2015 var præmiesummen på 50.000,00 dollars (knap og nap 332.000 kroner)!